• Fri fragt ved køb over 899 kr.
  • 30 dages returret
  • Hurtig levering til døren

Forankringsgrunder

Hvad er forankringsgrunder og hvorfor er det vigtigt?

Forankringsgrunder eller microdispers, er en flydende væske, som man bruger til at grunde ubehandlede og nyspartlede lofter og vægge med, så den næste behandling bedre kan hæfte fast til underlaget. Har du fuldspartlet en væg med sandspartel og slebet den med sandpapir, så er den ret støvet, tør og sugende. Derfor skal den mættes med forankringsgrunder, så overfladen er knap så sugende og vedhæftningen bliver meget bedre.

Sådan grunder du en væg med forankringsgrunder

Hæld din forankringsgrunder op i en rullespand. Pensel grunderen på væggen i hjørner og ved loft og gulv, med en pensel. Gerne en god bred pensel.Derefter dypper du din malerrulle forsigtigt ned i forankringsgrunderen, så du får grunder på hele rullen rundt. Og så sætter du rullen ind mod væggen og ruller opad. Husk altid at rulle opad i første rul, da grunderen ellers vil blive presset ud af rullen og havne nede på din afdækning på gulvet. Når du har rullet forsigtigt opad, kan du godt rulle nedad på væggen, uden at presse alt for hårdt med rullen mod væggen. Du finder hurtigt ud af hvordan og hvor hårdt du må trykke med rullen.

Hvordan forankringsgrunder forbedrer vedhæftningen af ​​maling og tapet

Mange mennesker ved ikke, hvor vigtigt det er at have en god forankringsgrund, når man maler eller tapetserer. En forankringsgrund er et lag af materiale, der påføres overfladen, før maling eller tapet påføres. Dette lag sikrer, at malingen eller tapetet har en god vedhæftning, så det ikke flager af eller begynder at krakelere.

Der er flere forskellige typer forankringsgrunder på markedet, men de fleste af dem er lavet til lofter og vægge. Forankringsgrunder er meget effektive og lette at arbejde med. De er også relativt billige, hvilket gør dem til et godt valg for de fleste hjemmehåndværkere.

Hvis du planlægger at male eller tapetsere et rum i dit hjem, så husk at få fat i en god forankringsgrunder først. Dette vil sikre, at dit arbejde holder sig pænt og flot i mange år fremover.

Hvilke forskellige forankringsgrundere findes der?

Den mest normale og mest brugte forankringsgrunder er den der bliver kaldt "plastgrunder", "blå vand", "microdispers", "blå grunder", "Grøn grunder", væg primer.

Den blå eller grønne grunder, bliver brugt på sugende lofter og vægge af sandspartel, gipsplader, fermacell plader, beton, tegl, tegltag, osv. og er det bedste valg på disse underlag.

Så findes der en forankringsgrunder til vådrum, som hedder vådrumssgrunder. Denne er god at bruge i nye badeværelser med gipsvægge eller fermacell vægge.

Til gamle kalkede og afsmidttende vægge, findes der en alkydgrunder, som hæfter godt på lidt mere "løse" overflader. Overfladen skal altid vaskes godt af inden påføring, men derefter hæfter grunderen godt, og giver en rigti god vedhæftning til den næste behandling.

En nyere udgave af forankringsgrunder eller microdispers grunder, er den hvide væggrunder. Hvid væggrunder ligner en tynd maling, men er en hvid forankringsgrunder, som farver loftet eller væggen hvid, hvilket er en stor fordel, hvis du alligevel ønsker at male direkte på loftet med loftmaling, og spare filten, eller du vil have hvide vægge, og ikke ønsker at opsætte glasfilt inden.

Hvis du alligevel skal ud og købe alle produkter til grunding og maling af dit projekt, så få et godt tilbud på det hele inkl. levering fra os. Vi giver gerne et godt tilbud på et samlet køb.