• Fri fragt ved køb over 899 kr.
  • 30 dages returret
  • Hurtig levering til døren

Silikatmaling

Silikatmaling er ikke bare en enkelt type maling – det kan være mange forskellige typer af maling, og fælles for dem alle er, at de egner sig allerbedst til facader og ydervægge. Det er en åndbar maling, der giver en utroligt flot og ekstremt holdbar overflade, dog uden at det har konsekvenser for murens evne til at ånde. Den åndbare og diffusionsåbne egenskab malingen har, gør den især velegnet til kældervægge.
Er du på jagt efter silikatmaling i god kvalitet, så finder du et udvalg her hos maler-maling.dk. Vi giver dig også god information om produktet, hvis du læser med længere nede.

Hvad er silikatmaling?

Der er her tale om en kaliumsilikatholdig maling – også kendt som vandglas – der indeholder et bindemiddel. Desuden indeholder malingen nogle mineralske farvestoffer. Det betyder også, at malingen kun kan hæfte sig på en ren og tør overflade, der består af et mineralsk underlag, for eksempel beton, eternit, gasbeton, sandsten og mursten.
Når du maler med en silikatmaling, trænger malingen ind i det underlag, den er i berøring med. Der sker her en kemisk forbindelse, hvorefter malingen forstener og efterlader dig med en meget, meget slidstærk overflade. Den kemiske forbindelse, der sker, er uopløselig, og dermed kan malingen ikke skalle af – heller ikke over tid – medmindre hele underlaget under malingen er i gang med at smuldre.
Det vil altså sige, at silikatmaling ikke bare lægger sig på underlaget som en slags film. Den går langt ind i underlaget. Det betyder også, at malingen har et let kalket look.

Diffusionsåben maling – hvad betyder det?


At malingen ikke er lægger sig som en hinde hen over muren sikrer desuden også, at overfladen forbliver diffusionsåben. Det betyder med andre ord, at selvom malingen er vandafvisende, så kan der stadig slippe vanddamp ud indefra. Dermed kan muren ånde, og der opstår ikke fugt og fugtskader.

Når du køber ren silikatmaling hos os, er malingen klar til at male med, lige fra spanden. Nogle former for silikat maling har iblandet akryl eller andre tilsætningsstoffer, så malingen er lettere og blødere at male med. Man skal dog være varsom med disse blandingsforhold, for hvis der er puttet bare en smule for meget akryl eller andet i malingen, vil malingen danne film, hvorefter overfladen vil have svært ved at ånde, og derved bliver din væg ikke nær så diffusionsåben, som ved en ren silíkatmaling.

Silikatmaling indendørs og silikatmaling til kælder

Selvom silikat maling egentlig er særligt velegnet til ydermure på grund af den stærke holdbarhed, så betyder det ikke, at du ikke må bruge malingen indenfor. Men som nævnt kan malingen kun bruges på en ren, tør og mineralsk overflade. Du kan derfor bruge den som vægmaling til pudsede vægge indendørs, ligesom du kan bruge den til maling af mursten indendørs.
Det er således også en særdeles velegnet maling, når vi taler om maling til kælder. Kældre er oftest fugtige, og de har derfor brug for en maling, der er vandafvisende, men som samtidig kan lade vanddampe i væggen komme ud. Også her bør du være opmærksom på, om der males på en ren, tør og mineralsk overflade for at sikre, at malingen er helt diffusionsåben. Hvis der allerede er malet i kælderen, kan du sagtens bruge silikatmaling ovenpå. Her vil resultatet dog være, at silikat malingen bliver lige så åben som den maling, der tidligere er blevet brugt.
Silikatmaling er ganske god som murmaling indendørs, fordi den ikke indeholder opløsningsmidler. Det er dermed også en ganske miljøvenlig maling.

Egenskaber og fordele ved silikatmaling

Når malingen er tør, bliver den en smule kalkagtig at se på, og det betyder også, at malingen får en mat overflade. Du kan i den forbindelse vælge mellem en masse forskellige farver fra flere forskellige producenter, og selvom silikatmaling er en særlig form for maling, går du altså ikke ned på det æstetiske indtryk. Du kan således stadig lege med vilde farver, hvis du har lyst.
Når du skal anvende malingen, skal du sikre dig, at eventuelle ekstra kraftige eller ujævne underlag er nødt til at blive forbehandlet med en silikatgrunder. Det er desuden en utroligt nem maling at arbejde med, og du kan anvende på sprøjte, rulle og pensel.

Én af malingens allerstørste fordele er, at den ikke danner nogen hinde over væggen, men derimod forbliver fuldstændigt åben, så huset kan trække vejret. Du kan desuden male huset adskillige gange med silikatmaling, uden at det går ud over malingens fantastiske diffussionsegenskaber.
Malingen giver desuden en smuk mat overflade, der ligner kalk, og selvom ikke fagfolk kan kende forskel på, om en væg er malet med kalk eller silikatmaling. Det er desuden én af de mest robuste malingstyper på markedet, og den har en ekstremt god holdbarhed og levetid.
Malingen holder sig flot i mange år, og da den består af basiske materialer, har alger, mos og så videre rigtigt dårlige levevilkår. Almindeligt snavs vasket ned af regn, og du kan således godt kalde silikatmaling for selvrensende.
Som nævnt er det desuden den malingstype, der belaster klimaet mindst, og da den ikke indeholder nogen form for opløsningsmidler, er den også god at male med indendørs.

Ulemper ved silikatmaling

Ingen fordele uden ulemper, og selvom silikat maling er en fantastisk maling, har den også sine små ulemper. Den kræver nemlig noget håndelag og håndværksmæssig snilde.
For at sikre en helt jævn overflade må du nemlig kun male vådt i vådt, og det vil sige, at du ikke må male hen over tør maling. Gør du det, vil resultatet blive ujævnt og ikke særligt pænt.
Du skal desuden røre i spanden meget ofte, så blandingen bliver ved med at være ensartet. Derudover vil malingens basiske karakter affedte (det vil sige ætse) din hud, hvis den kommer direkte i kontakt med den. Det betyder samtidig, at alle vinduesglas, fliser, metal og så videre skal dækkes fuldstændigt af, fordi et enkelt malingssprøjt kan gøre disse materialer helt matte.

Endelig skal du overveje, hvor du bruger malingen. Den er nemlig mat og relativt porøs, og det betyder, at vægge med silikatmaling ikke kan vaskes. Det er derfor ikke godt at bruge den indendørs på steder, hvor du løbende vasker væggen, for eksempel i køkkenet.
Den er heller ikke god til byhuse i forurenede områder, da bilos og lignende vil sætte sig i overfladen og få den til at se beskidt ud.